Jan De Leeuw (1968) er født i Aalst i Flandern og bor og arbejder i dag i Gent. Han begyndte tidligt at skrive og debuterede som 19-årig med en novelle i det litterære tidsskrift Dietsche Warande en Belfort.

I 2004 fik han sin romandebut med Droom niet meer, en utraditionel krimi om opklaringen af et mord begået på et hotel i Bruxelles, der udlejer værelser på timebasis til kvindelige kunder med ledsager. Romanens atypiske ’detektiv’ er den enlige mor og fabriksarbejder Suzanne, der har ekstrajob som toiletpasser på hotellet. Hun går langt for at opklare mordet og er samtidig den, der fortæller historien på levende flamsk dialekt. Bogen blev nomineret til prisen for bedste flamske debutroman og var første del af en trilogi, hvis anden del, Dag vreemde man, udkom i 2006.

Allerede i 2004 udkom også hans første ungdomsroman, Vederland, om Arnoud på 13, der efter sin farmors død får indblik i de gennem årtier hemmeligholdte omstændigheder omkring sin farfars død under Anden Verdenskrig. For denne roman fik Jan De Leeuw i 2005 den flamske børne- og ungdomslitteraturpris Boekenwelp.

Af kød og blod er Jan De Leeuws femte ungdomsroman og den anden af hans bøger, der udgives på dansk (den første, Rød sne, udkom på Turbineforlaget i 2012).

Ungdomsroman eller voksenroman?
Siden Jan De Leeuw skrev sin første ungdomsroman er hans målgruppe blevet ældre, og når man læser de to af hans bøger, der nu foreligger på dansk, er det slående, hvor stort udbytte også voksne læsere kan have af dem. Derfor spurgte ORDLYS:

Hvordan adskiller dine ungdomsromaner sig fra voksenromaner, og hvor bevidst er du om målgruppen, når du skriver?

”Når jeg skriver, er jeg ret bevidst om, hvem jeg skriver for. Jeg tilpasser sprogniveauet, som regel ubevidst, men det sker. Jeg har på fornemmelsen, at jeg forklarer mere i ungdomsbøger, men jeg ville aldrig fylde dem med alenlange beskrivelser, vil ikke kede unge læsere, så ja, jeg tilpasser mig målgruppen. Det betyder ikke, at jeg skriver ned til læserne eller gør det let for dem. Bøgerne er lige så komplekse og har lige så mange lag som en roman for voksne, selvom jeg ved, at størstedelen af læserne ikke registrerer det og først og fremmest læser for handlingens skyld. Det er også helt i orden; jeg kan ikke forvente andet af læseren. Men jeg er overbevist om, at en god ungdomsbog også skal være en bog, der har noget at sige voksne. Begge grupper skal kunne læse bogen med interesse, og det betyder i praksis, at man som forfatter har to målgrupper og derfor egentlig skriver to bøger i én. Nu overdriver jeg lidt, men jeg håber, at en 15-årig, der læser bogen igen om ti år, vil opfatte den som en helt anden bog, men vel at mærke en bog, der stadig kan fængsle ham eller hende.”

Forfatter og psykolog
Jan De Leeuw er en forfatter, der eksperimenterer med form, stil og fortællersynsvinkel, og hans bøger rummer mange lag. Han er også psykolog, og da han i et interview blev spurgt, om hans uddannelse spiller en rolle for den psykologiske beskrivelse af figurerne i hans bøger, svarede han:

Udkommer 1. juli 2016.

 

”Jeg tror snarere, det er omvendt. Jeg tror, det var min fascination af, hvordan mennesker tænker og handler, der førte til min beslutning om at læse psykologi. Den forfattermæssige interesse var til stede, længe før jeg begyndte på studiet.
Jeg følte mig altid lidt uden for det virkelige liv, jeg levede i min egen verden, var observatør snarere end deltager, prøvede at finde ud af, hvad der var normalt, iagttog andre. Ikke særligt godt for et menneske, men god træning for en forfatter. Derfor blev jeg lidt frustreret, da jeg læste i anmeldelser, at de fine psykologiske beskrivelser af mine personer var et resultat af mit studium. Faktisk så frustreret, at jeg besluttede mig for at skrive en bog uden nogen indre synsvinkel på hovedpersonen. Der skulle ikke være nogen (åbenlys) psykologi. Det er sådan Af kød og blod blev til. I den bog er heltens indre en sort boks. Vi ved ikke, hvad der foregår i hovedet på drengen. Vi kan se, hvad der kommer ind, og hvad der kommer ud, og det er det eneste, der giver læseren en idé om, hvad drengen tænker.”

Den tyske udgave, Schrödinger, Dr. Linda und eine Leiche im Kühlhaus (oversat af Rolf Erdorf), blev i 2011 nomineret til Deutscher Jugendliteraturpreis.

Øvrige ungdomsromaner af Jan De Leeuw

• Het Nachtland, 2005
  – nomineret til den prestigefyldte pris De Gouden Uil (’Den Gyldne Ugle’) i 2006, hvor den fik læserjuryens pris.
• Midzomernachtzee, 2006
  – nomineret til læserprisen for bedste ungdomsbog i Holland (Jonge Jury van Nederland).
• Vijftien wilde zomers, 2012
• Babel, 2016

En del af romanerne er oversat til tysk, norsk, svensk, dansk, japansk og koreansk.